Yderligere oplysninger om sikkerhed
Enheden og ekstraudstyret kan indeholde små dele. Opbevar dem utilgængeligt
for små børn.
■ Driftsomgivelser
Overhold særlige, gældende lokale regler, og sluk altid enheden, hvor der er
forbud mod anvendelse af den, eller hvor brugen af den kan forårsage interferens
eller være farlig. Brug kun enheden i dens normale driftspositioner. Denne enhed
overholder reglerne vedrørende radiofrekvens, såfremt den bruges i normal
position i nærheden af øret eller placeres mindst 1,5 cm fra kroppen. Hvis
produktet betjenes, mens det befinder sig i en bæretaske, bælteclips eller holder,
må denne ikke indeholde metalliske genstande, og produktet skal være placeret i
den ovennævnte afstand fra kroppen. Denne enhed kræver en
kvalitetsforbindelse til netværket for at kunne overføre datafiler eller beskeder.
I nogle tilfælde kan overførslen af datafiler eller beskeder være forsinket, indtil en
sådan forbindelse er tilgængelig. Sørg for, at ovenstående instruktioner om
afstand overholdes, indtil overførslen er fuldført.
Enheden indeholder magnetiske dele. Metalliske materialer kan tiltrækkes af
enheden. Placer ikke kreditkort eller andre magnetiske lagringsmedier i nærheden
af enheden, da de oplysninger, der er lagret på dem, kan blive slettet.
■ Hospitalsudstyr
Anvendelse af radiotransmissionsudstyr, inkl. trådløse telefoner, kan virke
forstyrrende på hospitalsudstyr, der ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt en
læge eller producenten af hospitalsudstyret for at få at vide, om udstyret er
tilstrækkeligt beskyttet mod ekstern radiofrekvensenergi, eller hvis du har andre
spørgsmål. Sluk enheden på hospitaler og plejeinstitutioner, hvor det er påbudt
ved skiltning. På hospitaler og plejeinstitutioner anvendes der muligvis
hospitalsudstyr, som er følsomt over for ekstern radiofrekvensenergi.
Pacemakere
Producenter af pacemakere anbefaler, at der opretholdes en afstand på mindst
15,3 cm mellem en trådløs telefon og en pacemaker, så man undgår potentiel
interferens i pacemakeren. Disse anbefalinger er overensstemmende med
undersøgelser foretaget af og anbefalinger fra Wireless Technology Research.
Personer med pacemaker skal:
•
altid opbevare enheden mere end 15,3 cm fra pacemakeren,
•
ikke bære enheden i en brystlomme
Y d e r l i g e r e o p l y s n i n g e r o m s i k k e r h e d
109
•
holde enheden ved øret i den side, der er modsat pacemakeren, for at mindske
risikoen for interferens.
Hvis du har mistanke om, at enheden forstyrrer, skal du slukke den og flytte
den væk.
Høreapparater
Visse digitale trådløse enheder kan forstyrre nogle typer høreapparater.
Hvis der opstår interferens, skal du kontakte din tjenesteudbyder.
■ Køretøjer
Radiosignaler kan i biler forårsage fejl ved elektroniske systemer, der ikke er
installeret korrekt eller ikke er tilstrækkeligt beskyttet, f.eks. elektroniske
brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri bremsesystemer,
elektroniske fartpilotsystemer og airbagsystemer. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger, skal du kontakte producenten eller dennes repræsentant af køretøjet
eller af det udstyr, der er tilføjet.
Kun uddannede teknikere må udføre service på enheden eller installere den i et
køretøj. Forkert installation eller vedligeholdelse kan være farlig og kan medføre,
at eventuelle garantier på enheden bortfalder. Kontroller regelmæssigt, at alt
udstyr i form af trådløse enheder i bilen er monteret og fungerer korrekt. Opbevar
og transporter ikke letantændelige væsker, gasarter og eksplosive materialer i
samme rum som enheden, dens dele og ekstraudstyr. I biler, der er udstyret med
airbag, pustes airbaggen op med stor kraft. Anbring ingen genstande, herunder
fastmonteret og bærbart trådløst udstyr, i området lige over en airbag eller i det
område, hvor en airbag bliver pustet op. Hvis trådløst udstyr ikke installeres
korrekt i bilen, kan der opstå livsfare i situationer, hvor en airbag pustes op.
Det er forbudt at bruge enheden under flyvning. Sluk altid enheden, inden du går
ombord i et fly. Anvendelse af trådløse teleenheder i fly kan være farlig for
betjeningen af flyets instrumenter, give anledning til forstyrrelser på
mobiltelefonnettet og kan være ulovlig.
■ Potentielt eksplosive omgivelser
Sluk enheden i områder med brand- og eksplosionsfare, og følg alle regler og
anvisninger. Potentielt eksplosive omgivelser omfatter områder, hvor det normalt
tilrådes at slukke for køretøjets motor. En gnist i sådanne områder kan medføre
en livsfarlig brand eller eksplosion. Sluk for enheden, når der tankes brændstof
som f.eks. i nærheden af benzinpumper på servicestationer. Overhold regler om
brug af radioudstyr på brændstofdepoter, -lagre og -distributionsområder,
kemiske virksomheder, eller hvor der finder sprængninger sted. Der er ofte opsat
Y d e r l i g e r e o p l y s n i n g e r o m s i k k e r h e d
110
advarselsskilte i områder med eksplosions- og brandfare, men det er ikke altid
tilfældet. Disse områder omfatter f.eks. bildækket på færger, kemikalietransport
og depotfaciliteter til kemikalier, gasdrevne (f.eks. propan eller butan) køretøjer
og områder, hvor luften indeholder kemikalier eller forskellige partikler, herunder
korn, støv og metalstøv.
■ Nødopkald
Vigtigt! Trådløse telefoner herunder denne enhed fungerer ved hjælp af
radiosignaler, trådløse netværk, det faste telefonnet og
brugerprogrammerede funktioner. Der kan derfor ikke garanteres
forbindelse under alle forhold. Stol aldrig alene på trådløse enheder til
vigtige kommunikationer såsom ulykkestilfælde.
Sådan foretages et nødopkald:
1. Tænd enheden, hvis den ikke allerede er tændt. Kontroller, at der er
tilstrækkelig signalstyrke.
Nogle netværk forudsætter, at enheden er udstyret med et gyldigt SIM-kort,
som er indsat korrekt.
2. Tryk på afslutningstasten det nødvendige antal gange for at rydde displayet
og gøre enheden klar til opkald.
3. Indtast det officielle alarmnummer for den aktuelle placering. Alarmnumre
varierer fra sted til sted.
4. Tryk på opkaldstasten.
Når visse funktioner er i brug, skal du eventuelt først slukke for disse funktioner,
før du kan foretage et nødopkald. Se i denne vejledning, eller kontakt din
tjenesteudbyder, hvis du ønsker yderligere oplysninger.
Når du foretager et nødopkald, skal du give de nødvendige oplysninger så præcist
som muligt. Den trådløse enhed kan være det eneste kommunikationsmiddel på
et ulykkessted. Afslut ikke opkaldet, før alarmcentralen afslutter samtalen.
■ Oplysninger om certificering (SAR)
Denne trådløse enhed overholder retningslinjerne vedrørende radiobølger
Den mobile enhed er en radiosender og -modtager. Den er konstrueret, så de
eksponeringsgrænser for radiobølger, som anbefales i de internationale
retningslinjer, ikke overskrides. Disse retningslinjer er udviklet af den uafhængige
videnskabelige organisation ICNIRP og indeholder sikkerhedsmarginer, som har
til hensigt at sikre alle personers sikkerhed uanset alder og helbredstilstand.
Y d e r l i g e r e o p l y s n i n g e r o m s i k k e r h e d
111
Eksponeringsretningslinjerne for mobile enheder anvender en måleenhed,
der kaldes SAR (Specific Absorption Rate). Den SAR-grænse, der er angivet i
ICNIRP-retningslinjerne er 2,0 watt/kilogram (W/kg) i gennemsnit over 10 gram
væv. Tests for SAR udføres med standarddriftspositionerne, hvor enheden sender
med den højeste certificerede effekt på alle testede frekvensbånd. Det faktiske
SAR-niveau for en enhed, som er i brug, kan være under maksimumværdien,
da enheden er konstrueret til at anvende den effekt, der er nødvendig for at få
forbindelse med netværket. Dette niveau ændrer sig i forhold til en række
faktorer, f.eks. hvor tæt du er på en netværksantennemast. Den højeste
SAR-værdi i henhold til ICNIRP-retningslinjerne for brug af enheden ved øret er
1,15 W/kg.
Brugen af tilbehør og ekstraudstyr til enheden kan resultere i forskellige
SAR-værdier. SAR-værdier kan variere, afhængigt af nationale rapporterings- og
testkrav samt netværksbåndet. Du kan muligvis finde yderligere SAR-oplysninger
under produktoplysningerne på www.nokia.com.
S t i k o r d s r e g i s t e r
112